tirsdag den 20. oktober 2015

Julefrokost 2015


Der holdes julefrokost den 1. december i Europahallen i Aalborg Kultur og Kongrescenter.

Underholdningen ved årets julefrokost er en nyudviklet julekoncert udført af Marianne
Mortensen, Michael Vesterskov og Michala Østergaard Nielsen.
Uden al tvivl venter der os en stor oplevelse.

Efter underholdningen serveres den traditionelle julebuffet.

Der er mulighed for at reserve bord.
Reserveringen sker ved at sende mail til Finans.nord@gmail.com med oplysninger om navne på de øvrige ved bordet.
Information om bordnummer oplyses på dagen.

Deltagergebyret er 175 kr. og der er kun adgang for medlemmer.
Tilmeldingen sker ved indbetaling på klubbens konto 9001-4565445192

Sidste frist for tilmelding er den 16. november.

Turen til Mors

Den 17. september var vi 150 medlemmer, der tog på tur til Mors.

Vi kørte til Nykøbing Mors, hvor vi besøgte Dueholm Kloster. Vi blev oåpdelt i flere grupper og så forskellige steder af klosteret.
Pga regnvejr fik vi lov til at spise vores frokost rundt omkring i Klosterets rum.

Efterfølgende kørte vi til Ejerslev Havn. og herefter fortsatte vi til Skarregård på Nordmors, hvor livet på landet vises anno 1950.
Turen fortsætter gennem det smukke Vestmors ned mod Øst Vilsund, hvor eftermiddagskaffen blev nydt i bussen med udsigt til broen mod Thy.
Dagen sluttede med en 2-retters middag på Hotel Pinenhus, Glyngøre.

En meget spændende og interessant tur til et stykke af landet, der ikke er så kendt for mange af os.

Randers Kunstmuseum 2015


Den 29. oktober kl 10.30 Randers Kunstmuseum

Der er rundvisning med guide på Randers Kunstmuseum,
der rummer en af landets bredeste samlinger af
dansk billedkunst fra ca 1800 til nutiden.
Separat udstilling af Peter Carlsen – Realitymaler.
Kl. 12.30 serveres frokost på Hotel Skovbakken,
Østervangsvej 1, 8900  Randers.
Ca kl. 14 slutter den ”officielle del”.

lørdag den 30. maj 2015

Forårstur til Skagen 2015

Den 27. maj var vi 180 medlemmer, der tog på tur til Skagen.


Vi samledes på parkeringspladsen ved Grenen, hvor halvdelen kørte med Sandormen ud på Grenen medens den anden halvdel besøgte Grenen Kunstmuseum.

Tur i Sandormen 


Kirsten Lind fortæller om museet
Næste stop var Skagens By og Egnsmuseum, hvor vi spiste vores medbragte mad i dejligt solskinsvejr - rigtig skovtur



















Efter tid til rundvisning i de gamle huse, skulle vi deles i grupper igen.
Den ene gruppe gik til Drachmanns hus, hvor en dygtig guide fortalte om Drachmanns liv og levned.

Drachmanns Hus
Den anden gruppe blev kørt til Bryghuset, hvor der var prøvesmagning af 3 forskellige øl og foredrag om ølbrygningen.

Fra Bryghuset
Sidste stop var parkeringspladsen ved Den tilsandede kirke, hvor der blev serveret sandwichs og et glas vin til at køre hjem på.

Alle kunne tage hjem - godt mætte af spændende og interessante oplevelser samt god mad.

Det var første tur med Jørns Busrejser og det var en positiv oplevelse med flinke og hjælpsomme chauffører.

fredag den 5. december 2014

Julefrokosten 2014

Julefrokosten blev holdt i Europahallen, AKKC, Aalborg den 1. december 2014 og der var tilmeldt 275 deltagere.

Vi samledes i foyeren, hvor der var anrettet kaffebuffet.

Julesmykket Europahal
Kl. 11.00 begyndte foredraget af tidl. ceremonimester Christian Eugen Olsen, hvor han fortalte os om den historiske baggrund for Dronningens ansvar og opgaver.

Han gjorde det på en meget levende måde.

Der var behov sin skolelærdom for at svare på de mange spørgsmål

Som sædvanlig var det Papegøjehavens julebuffet, der kunne nydes.





Trængsel efter risalamande















Under frokosten blev vi underholdt af Per Iversen på flygel og med trompet. 
Per Iversen med trompet






Sangerinden Tine Siel sang julesange for os
















Christian Eugen Olsen, Vinni Hansen og Peer Lindof

Der var udlodning af indsamlede gevinster og vi havde også selv været på indkøb efter vingaver, gavekort til Papegøjehavens julebuffet samt rejsegavekort.

En tilfreds bestyrelse.
Vinni Hansen, Ulla Kjær og Lis Kristensen

Lis Kristensen og Harry Brix














     

tirsdag den 4. november 2014

Aros Kunstmuseum, Aarhus

Onsdag den 29. oktober 2014 mødtes vi 63 personer ved Kunstmuseet Aros. Vi var 50 medlemmer og 13 ikke-medlemmer.

Aros med Regnbuen

Udsigt over Aarhus fra Regnbuen 

Vi blev opdelt i 3 grupper og fik en tur rundt på museet med guide.

Samling i foyeren













Eet af museets kendte kunstværker er 'Boy'
Boy

En lyttende gruppe

Del af Out of Darkness











Vi hører om Michael Kvium's maleri.
Der var også en seperatudstilling med Michael Kvium - Fools, der bestod af over 200 små malerier










Kunstværk af Olufor Eliasson, der også er kunstneren på Regnbuen










Da vi var færdige på Aros fortsatte vi gennem Aarhus' gader til hotel Scandic, hvor der ventede en dejlig buffet. 

Så var arrangementet slut, men der var mulighed for at gå tilbage til Aros eller se nærmere på de mange muligheder i Aarhus.

lørdag den 18. oktober 2014

Tur til Ree Park, Ebeltoft


Torsdag den 11. september 2014 tog 136 medlemmer afsted til Ree Park.

Da vi ankom, blev vi opdelt i grupper, således alle kunne nå en tur i safaribilerne og der var heller ikke plads til at alle kunne spise frokost samtidig.

Den var en skøn efterårsdag med dejligt vejr.

Safaribiler 
Giraffer

Struds
Næsehorn

Der var også mulighed for at se fugleshow



På vej hjem blev aftensmaden spist på Purhus Kro.